antibiotika 2

Card Set Information

Author:
Janni_Larsson
ID:
239894
Filename:
antibiotika 2
Updated:
2013-10-26 14:44:57
Tags:
sfa
Folders:

Description:
3
Show Answers:

Home > Flashcards > Print Preview

The flashcards below were created by user Janni_Larsson on FreezingBlue Flashcards. What would you like to do?


  1. phenoxymethylpenicillin
    (penicillin V)
    Indikationer:

    • Infektioner forårsaget af penicillinfølsomme bakterier, fx 
    • øvre- og nedre luftsvejsinfektionerhud- og bindevævsinfektioner.

    • Doseringsforslag
    • Voksne. 500.000-1 mill. IE (330-660 mg) 2-4 gange dgl.
    • Børn. 50.000-100.000 IE (33-66 mg)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-4 doser.



    • Bivirkninger:
    • Almindelige (1-10%)
    • Kvalme, diarré.Hududslæt.

    • Ikke almindelige (0,1-1%)
    • Feber.Stomatitis, opkastning.Artralgi.Urticaria, erythema multiforme, eksfoliativ dermatitis.

    Sjældne (0,01-0,1%)Anafylaktisk reaktion.

    Meget sjældne (under 0,01%)Agranulocytose, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni.


    • Farmakodynamik
    • Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens
    • cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.



    Farmakokinetik

    • Stabilt ved det normale
    • pH-område i ventriklen. Absorberes i duodenum og tyndtarmen. Biotilgængelighed ca. 70%. Maksimal plasmakoncentration nås efter 1-2
    • timer. Terapeutisk plasmakoncentration opretholdes i ca. 4 timer.
    • Trænger langsomt ind i cellerne og passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren, undtagen når denne er inflammeret, og trænger kun vanskeligt ind i abscesser og ekssudater. Plasmahalveringstid 30-60 minutter. 25-30% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
  2. benzylpenicillin
    (Penicillin G)
    • Dispenseringsform
    • Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning.


    • Indikationer
    • Infektioner forårsaget af penicillinfølsomme bakterier, fx 
    • meningitis, pneumoni, erysipelas,
    • samt andre alvorlige streptokokinfektioner.


    • Doseringsforslag
    • Voksne. Sædvanligvis 1-2 mill IE (0,6-1,2 g) 4 gange i døgnet. Ved svære infektioner op til 20 mill. IE (12 g) i døgnet fordelt på 4 doser. 

    Børn. 50.000-400.000 IE/kg legemsvægt/døgn fordelt på 4 doser.


    • farmakodynamik
    • bakteriocidt
    • Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens
    • cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. af det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.


    • Farmakokinetik
    • Absorberes hurtigt efter intramuskulær injektion. Efter injektion nås maksimal
    • plasmakoncentration i løbet af 15-30 minutter. Trænger langsomt ind i cellerne og passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren, undtagen når denne er inflammeret, og trænger kun vanskeligt ind i abscesser og ekssudater. Plasmahalveringstid 0,5-1 time. Ca. 90% udskilles uomdannet gennem nyrerne. Ved samtidig indgift af probenecid hæmmes den tubulære sekretion af penicillin.
  3. Dicloxacill
    • Dispenseringsform
    • Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 250 mg eller 500 mg dicloxacillin (som natriumsalt). 

    • Indikationer
    • Infektioner forårsaget af penicillinaseproducerende meticillinfølsomme stafylokokker, fx infektion i hudbindevævknogler.

    • Doseringsforslag
    • Voksne. 1 g 3 gange dgl.
    • Børn. 50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser.


    • Indikationer
    • Infektioner forårsaget af penicillinaseproducerende meticillinfølsomme stafylokokker, fx infektion i 
    • hudbindevævknogler.Doseringsforslag
    • Voksne. 1 g 3 gange dgl.Børn. 50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser. 


    • Bivirkninger
    • Almindelige (1-10%)Kvalme, opkastning, dyspepsi, diarré, flatulens.Hududslæt.

    Ikke almindelige (0,1-1%)Hudkløe, urticaria.Hæmaturi, nefropati, nefritis, nyreinsuffiens.

    Sjældne (0,01-0,1%)Feber.Pseudomembranøs colitis, hepatotoksicitet.Bronkospasme, hypotension, kredsløbskollaps, laryngospasme.Agranulocytose, anæmi, eosinofili, trombocytopeni.Letargi, kramper.Angioødem, anafylaktisk reaktion.


    • Farmakodynamik
    • Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens
    • cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.
    • Mikrobiologisk virkningsspektrum. Virker baktericidt på penicillinaseproducerende stafylokokker. 


    • Farmakokinetik
    • Passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren, undtagen når denne er inflammeret, og trænger kun vanskeligt ind i abscesser og ekssudater.
    • Plasmahalveringstid 30-60 minutter. Ca. 75% udskilles uomdannet gennem nyrerne. Stoffet er det penicillinaseresistente penicillin, som har den laveste MIC over for stafylokokker. Over for stafylokokker, som ikke producerer penicillinase, er dets relative virkning i forhold til benzylpenicillin kun 30-50%.
  4. ampicillin
    Penicillin med virkning også på gramnegative stave. Penicilliner med udvidet spektrum.

    • Dispenseringsform
    • Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning.
    • SD 1 g x4, MD 2 g x6

    • Indikationer
    • Alvorlige infektioner forårsaget af ampicillinfølsomme bakterier, fx sepsis.


    • Doseringsforslag
    • Voksne. Sædvanligvis 0,5-1 g 4 gange dgl.
    • Børn. 50-100 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 4 doser.
    • Ved livstruende infektioner kan gives op til 12 g i døgnet til voksne og op til 300 mg/kg legemsvægt i døgnet til børn.



    • Bivirkninger
    • Almindelige (1-10%)Diarré.Hududslæt.

    Ikke almindelige (0,1-1%)Kvalme, opkastning, stomatitis, glossitis, pseudomembranøs colitis.Agranulocytose, trombocytopenisk purpura, trombocytopeni, eosinofili, anæmi.Urticaria.

    Sjældne (0,01-0,1%)Erythema multiforme, eksfoliativ dermatitis.Anafylaktisk reaktion.


    • Farmakodynamik
    • Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens
    • cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.

    Mikrobiologisk virkningsspektrum. Virker baktericidt


    • Farmakokinetik
    • Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 15-30 minutter. Trænger langsomt ind i cellerne og passerer kun i ringe grad
    • blod-hjernebarrieren, undtagen når denne er inflammeret, og trænger kun vanskeligt ind i abscesser og ekssudater. Plasmahalveringstid ca. 1 time. Udskilles overvejende gennem nyrerne. Koncentration i urinen
    • 150-1.000 mikrogram/ml. Udskilles også med galden, hvor koncentrationen kan blive 30-100 mikrogram/ml.
  5. amoxicillin
    • Penicillin med udvidet spektrum.
    • Penicillin kombineret med b-laktamasehæmmere. Penicillin med virkning også på gramnegative stave. Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.

    • Dispenseringsform
    • Dispergible tabletter. 1 tablet indeholder 500 mg eller 750 mg amoxicillin (som trihydrat). 

    • Indikationer
    • Infektioner forårsaget af amoxicillinfølsomme bakterier, fx øvre og nedre luftvejsinfektionergastro-intestinale infektionerukompliceret gonoré, forårsaget af penicillinfølsomme stammer af N. gonorrhoeae.

    • Doseringsforslag
    • Voksne og børn > 40 kg. 375-750 mg 2 gange dgl.Akut ukompliceret urinvejsinfektion. 1 g 3-4 gange dgl. i 5 dage.Børn < 40 kg. 40-90 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser. 

      

    • Bemærk: 
    • Ved nedsat nyrefunktion med GFR < 10 ml/min. reduceres dosis med ca. 33%.Dispergible tabletter skal synkes hele eller opløses i en skefuld vand.

    • Kontraindikationer:
    • Penicillinallergi, Mononukleose, Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β-lactamantibiotika. Dispergible tabletter indeholder
    • aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Må derfor ikke
    • anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings sygdom).Forsigtighedsregler
    • Forsigtighed bør udvises ved overfølsomhed over for andre β-lactamantibiotika end penicilliner, idet der er risiko for
    • krydsallergi. 


    • Bivirkninger:
    • Almindelige (1-10%)
    • Feber. Kvalme, opkastning, dyspepsi, diarré. Artralgi. Hudkløe, hududslæt, urticaria.

    • Ikke almindelige (0,1-1%)
    • Eosinofili. Candidiasis. Interstitiel nefritis.

    • Sjældne (0,01-0,1%)
    • Pseudomembranøs colitis. Agranulocytose, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni. Stevens-Johnsons syndrom, erythema multiforme. Angioødem, allergiske reaktioner, anafylaktisk reaktion.

    • Meget sjældne (under 0,01%)
    • Eksfoliativ dermatitis.


    • Interaktioner
    • Amoxicillins baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx erythromycin tetracycliner, men ikke sulfonamider.
    • Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider.
    •  Amoxicillin kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af p-piller. Probenecid hæmmer den renale tubulære udskillelse og øger serumkoncentrationen af amoxicillin.

    • Farmakodynamik
    • Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens
    • cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.

    • Mikrobiologisk virkningsspektrum. Virker baktericidtgrampositive kokker (Streptococcus pneumoniae (pneumokokker), Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A), Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B), Enterococcus faecalis og
    • de fleste α-hæmolytiske streptokokker samt på de Staphylococcus aureus, som ikke danner penicillinase), grampositive stave (Clostridium sp., Bacillus anthracis, Corynebacterium sp. og Actinomyces sp.), gramnegative diplokokker (Neisseria meningitidis og nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae),
    • visse gramnegative stave som Haemophilus influenzae, Proteus mirabilis, E. coli, Helicobacter pylori, Pasteurella sp. og Capnocytophaga sp. og endelig over for Treponema pallidum og Borrelia burgdorferi. 


    • Farmakokinetik
    • Amoxicillin er syrestabilt. Biotilgængelighed ca. 90%.
    • Maksimal plasmakoncentration
    • nås i løbet af 1-2 timer. Terapeutisk plasmakoncentration på mindst 0,5
    • mikrogram/ml opretholdes i 5-6 timer. Trænger langsomt ind i cellerne og passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren, undtagen når denne er inflammeret, og trænger kun vanskeligt ind i abscesser og i ekssudater.

    • Plasmahalveringstid ca. 1 time. Ca. 70% udskilles uomdannet gennem
    • nyrerne. Koncentration i galden 30-100 mikrogram/ml. Koncentration i
    • urinen 300-1.000 mikrogram/ml.
  6. mecillinam
    Penicillin med overvejende virkning på gramnegative stave.

    • Dispenseringsform
    • Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 200 mg eller 400 mg pivmecillinamhydrochlorid, pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 1 g mecillinam. 


    • Indikationer
    • Urinvejsinfektioner og salmonellose forårsaget af mecillinamfølsomme bakterier.



    • Doseringsforslag
    • Oralt:
    • Urinvejsinfektioner. Voksne. 200-400 mg 3 gange dgl. i 3 dage (akut cystitis) eller 2 uger (akut pyelonefritis). 

    Børn. 20 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser. Ved alvorlige infektioner kan gives dobbelt dosis. 

    •  
    • Parenteralt
    • Voksne. Sædvanligvis 400 mg 3 gange dgl. Ved alvorlige infektioner kan anvendes 1 g 3 gange dgl. eller indtil 60 mg/kg legemsvægt i døgnet.Børn. 20-40 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. 


    • Kontraindikationer
    • Penicillinallergi, Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β-lactamantibiotika. Strikturer i øsofagus og/eller obstruktive forandringer i gastro-intestinalkanalen.

    • Forsigtighedsregler
    • Forsigtighed bør udvises ved overfølsomhed over for andre β-lactamantibiotika end
    • penicilliner, idet der er risiko for krydsallergi.
    • Ved porfyri, da der kan være risiko for akutte anfald af porfyri.
    • Pivmecillinam kan medføre fald i serum-carnitin, hvilket kan være alvorligt hos
    • personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos
    • færinger.


    • Bivirkninger
    • Almindelige (1-10%)
    • Kvalme, opkastning, diarré.

    Ikke almindelige (0,1-1%)Abdominalsmerter. Hududslæt. Hypersensitivitet.

    • Sjældne (0,01-0,1%)
    • Leverpåvirkning. Anafylaktisk reaktion.


    • Interaktioner
    • Mecillinams baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx erythromycin, tetracycliner men ikke sulfonamider.
    • Mecillinam kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider.
    • Probenecid hæmmer den renale tubulære udskillelse og øger serumkoncentrationen af mecillinam.
    • Samtidig indgift af allopurinol øger risikoen for allergiske hudreaktioner.


    • Farmakodynamik
    • Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens
    • cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør.

    Mecillinam trænger ikke ind i værtsorganismens celler og har derfor ingen effekt på intracellulært lejrede bakterier.

    Mikrobiologisk virkningsspektrum.

    Virker på gramnegative stave som fx E. coli, Klebsiella sp., Enterobacter sp., Salmonella sp., Shigella sp. og Yersinia sp. 


    • Farmakokinetik
    • Pivmecillinam er en oralt absorberbar prodrug af mecillinam. Biotilgængelighed ca.
    • 70%. Efter absorption hydrolyseres det omgående til mecillinam og virker
    • som dette. Efter intramuskulær indgift nås maksimal plasmakoncentration
    • i løbet af 0,5-1 time. Efter oral indgift nås maksimal  plasmakoncentration i løbet af 1 time. Plasmahalveringstid ca. 70
    • minutter. Ca. 50% udskilles uomdannet gennem nyrerne i løbet af 6 timer.

    • Koncentration i galden ca. 3 gange blodkoncentrationen. Koncentration i
    • urinen ca. 200 mikrogram/ml.
  7. amoxicillin og clavulansyre,
    • moxicillin/clavulansyre "Actavis" er et antibiotikum.
    • Bredspektret penicillin i kombination med clavulansyre. 


    • Virksomme stoffer:
    • Amoxicillin, Clavulansyre.


    • Anvendelse
    • Amoxicillin/clavulansyre "Actavis" anvendes til behandling af infektioner med bakterier, som kan påvirkes af penicillin. Midlet
    • anvendes fortrinsvis til infektioner, hvor almindeligt penicillin ikke kan forventes at virke. 


    • Dosering
    • Findes som tabletter og oral suspension.Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.

    Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 1 tablet 3 gange i døgnet.

    Børn 2-12 år. 20-60 mg amoxicillin pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser.

    Børn under 2 år. 20-40 mg amoxicillin pr. kg i døgnet, fordelt på 2-3 doser. 


    • Bivirkninger
    • Meget almindelige (over 10%)Diarré.

    Almindelige (1-10%)Kvalme, opkastning, mavesmerter, påvirkning af leverens funktion. Hududslæt, hudkløe. Svampeinfektion.

    Ikke almindelige (0,1-1%)Nældefeber.

    • Sjældne (0,01-0,1%)Tyktarmsbetændelse, leverbetændelse, gulsot.Øget
    • tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, mangel på
    • hvide blodlegemer (giver tendens til infektion), forhøjet antal blodplader (giver tendens til blodpropper). Alvorlig hudreaktion. Betændelsestilstand i nyren.

    • Meget sjældne (under 0,01%)
    • Tendens til blødninger, blodmangel. Kramper. Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).Bør ikke anvendes
    • Bør ikke anvendes af personer, der er overfølsomme over for penicillin eller penicillinlignende midler. 

    Bør ikke anvendes, hvis amoxicillin/clavulansyre ved tidligere brug har medført gulsot/dårligt fungerende lever. 

    Desuden bør midlet ikke anvendes ved » kyssesyge, da risikoen for hududslæt er stor. 

    • Pulver til oral suspension indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Midlet må derfor ikke anvendes ved Føllings
    • sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes). 

    • Særlige advarsler
    • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (» resistente)
    • over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
    • Amoxicillin/clavulansyre "Actavis" er bredspektret, og risikoen for
    • udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin. Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer. 

    Forsigtighed ved dårligt fungerende lever. 


    • Brug af anden medicin. Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. Probenecid (middel mod urinsyregigt) kan forstærke virkningen af Amoxicillin/clavulansyre "Actavis".Andre typer antibiotika (erythromycin og tetracyclin) nedsætter virkningen af Amoxicillin/clavulansyre "Actavis".
    • Samtidig anvendelse af allopurinol (middel mod urinsyregigt) øger risikoen for overfølsomhedsreaktioner.
    • Amoxicillin/clavulansyre "Actavis" kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af p-piller.


    • Virkning
    • Virker ved at amoxicillin ødelægger bakteriernes cellevæg, så de går til grunde. Clavulansyre forhindrer, at bakterierne ødelægger amoxicillins virkning. Midlet er
    • virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret. Bedring i patientens almene
    • tilstand indtræder sædvanligvis allerede efter 2 døgn, men behandlingen  bør fortsættes efter lægens anvisning.
  8. piperacillin / tazobactam.
    • Piperacillin kombineret med tazobactam, som hæmmer β-lactamaser. Det bakteriologiske spektrum er identisk med piperacillins, men omfatter desuden β-lactamaseproducerende varianter af de bakterier, der normalt
    • er piperacillinfølsomme.


    • Dispenseringsform
    • Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder henholdsvis 2 g eller 4 g piperacillin (som natriumsalt) og henholdsvis 250 mg eller 500 mg tazobactam (som natriumsalt). 


    • Indikationer
    • Infektioner forårsaget af piperacillin/tazobactamfølsomme bakterier, hvor bakterierne er blevet piperacillinresistente på grund af en β-lactamaseproduktion. Anvendes især ved alvorlige infektioner, fx sepsis, nosokomiel pneumoni og intraabdominale infektioner.
    • Monoterapi ved intraabdominale infektioner. I kombination med aminoglykosid ved bakterieinfektioner hos patienter med akut neutropeni (neutrofilocytter < 500 x 106/l) fx efter cytostatikabehandling og/eller knoglemarvstransplantation.
    • Til børn i alderen 2-12 år med intraabdominale infektioner, inkl. appendicitis kompliceret af ruptur, absces, peritonitis eller
    • galdevejsinfektioner.

    Bemærk: Indikationen er ikke undersøgt hos børn under 2 år.


    • Doseringsforslag:
    • Infektioner, herunder intraabdominale infektioner 

    Voksne og børn > 12 år. 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time. 

    Børn 2-12 år. 100 mg piperacillin/12,5 mg tazobactam pr. kg legemsvægt hver 8. time. 

    •  
    • Alvorlige infektioner, fx med Pseudomonas-arter og ved neutropeni 

    Voksne og børn > 12 år. 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam i.v. hver 6. time. 

    Børn 2-12 år. 80 mg piperacillin/10 mg tazobactam pr. kg legemsvægt hver 6. time.


    • Kontraindikationer:
    • Allergi over for penicilliner Cefalosporinerβ-lactamasehæmmere.
    • Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β-lactamantibiotika.

    • Forsigtighedsregler:
    • Forsigtighed bør udvises ved overfølsomhed over for andre β-lactamantibiotika end
    • penicilliner, idet der er risiko for krydsallergi.
    • Omhyggelig monitorering ved udvikling af hududslæt. Hvis hudlæsionen udvikler sig, seponeres behandlingen.
    • På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt.Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni.


    Bivirkninger:

    Almindelige (1-10%) Feber. Kvalme, opkastning, diarré. Hududslæt.

    Ikke almindelige (0,1-1%)Flebitis ved indstiksstedet. Forhøjede levertransaminaser. Hypotension. Leukopeni, neutropeni, trombocytopeni. Hovedpine, søvnløshed. Urticaria, hudkløe. Candidiasis, allergiske reaktioner. Forhøjet serum-kreatinin.

    • Sjældne (0,01-0,1%)Pseudomembranøs colitis, hepatitis. Anæmi, eosinofili, blødningstendens. Erythema multiforme. Anafylaktisk reaktion. Nyresvigt.
    • Meget sjældne (under 0,01%)
    • Agranulocytose. Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse.


    • Interaktioner
    • Piperacillin kan nedsætte udskillelsen af methotrexat, hvorfor plasmaniveauet for methotrexat bør kontrolleres.
    • Piperacillin kan teoretisk forlænge den neuromuskulære blokade af ikke-depolariserende muskelrelaksantia.
    • Hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion kan piperacillin/tazobactam inaktivere virkningen af aminoglykosider.
  9. Cefuroxim
    Dispenseringsform

    Tabletter: 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg eller 500 mg cefuroxim (som cefuroximaxetil). 


    • Indikationer:
    • Infektioner forårsaget af cefuroximfølsomme bakterier, fx urinvejsinfektioner.Ved alvorlige infektioner bør behandling gives med cefuroxim i.v.
    •  

    Bemærk: Sundhedsstyrelsen peger på det ønskværdige i at begrænse forbruget af dette antibiotikum.

    • Doseringsforslag
    • Voksne. 250-500 mg 3-4 gange dgl.Børn. 125-250 mg 3-4 gange dgl. 

     

    • Bemærk: 
    • Dosis bør indtages i forbindelse med et måltid, idet absorptionen herved øges.Ved nedsat nyrefunktion reduceres dosis. Ved GFR < 20 ml/min. gives halv dosis.


    • Kontraindikationer:
    • Cefalosporinallergi. Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β-lactamantibiotika. Forsigtighedsregler .Penicillinallergikere tåler oftest cefalosporiner, men hos ca. 5% er der tale om krydsallergi.
    • Penicillinallergikere udvikler lettere cefalosporinallergi end andre.Patienter,
    • som har haft type I-allergiske reaktioner over for penicilliner (anafylaktisk shock eller urticaria), bør ikke behandles med
    • cefalosporiner.Overfølsomhed over for andre  β-lactamantibiotika.


    • Bivirkninger:
    • Almindelige (1-10%)
    • Kvalme, opkastning, diarré. Eosinofili, neutropeni. Hududslæt, hudkløe.

    Ikke almindelige (0,1-1%) Forhøjede leverenzymer. Eosinofili, leukopeni, neutropeni, trombocytopeni.Positiv Coombs' test. Hovedpine, svimmelhed.Urticaria. Interstitiel nefritis.

    • Sjældne (0,01-0,1%)
    • Pseudomembranøs colitis.
    • Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, erythema multiforme.
    • Drug fever, serumsygdomslignende reaktioner, candidiasis. Høretab.

    • Meget sjældne (under 0,01%)
    • Hæmolytisk anæmi. Anafylaktisk reaktion.

    • Interaktioner:
    • Cefuroxims baktericide virkning kan modvirkes af bakteriostatisk virkende farmaka som erythromycin og tetracyclin. Probenecid hæmmer den tubulære sekretion af cefuroxim. Denne hæmning kan udnyttes terapeutisk.En
    • ægte interaktion findes ikke med loop-diuretika, men natrium- og væskedepletering forårsaget af loop-diuretika kan øge cefuroxims
    • nefrotoksicitet.


    • Farmakodynamik:
    • Cefuroxim hæmmer bakteriernes cellevægssyntese. Følsomme bakterier,
    • som er under påvirkning af cefuroxim, fortsætter deres vækst i længden,
    • men de kan ikke dele sig og vokser derfor ud til lange tråde. Til sidst går bakterierne i opløsning og dør. Det fremgår heraf, at cefuroxim
    • virker baktericidt, og at virkningen er mest udtalt på bakterier i hurtig vækst.

    • Mikrobiologisk virkningsspektrum:
    • Cefuroxim har effekt over for grampositive bakterier som fx Streptococcus pneumoniae, α-hæmolytiske streptokokker, β-hæmolytiske streptokokker, Staphylococcus aureus samt gramnegative bakterier som fx E. coli, Proteus sp., Morganella morganii, Klebsiella sp., Hæmophilus influenzae, Branhamella catarrhalis, Pasturella sp., Neisseria meningitidis og Neisseria gonorrhoae. 


    • Farmakokinetik
    • Cefuroximaxetil er en α-acetoxyethylester (prodrug) af cefuroxim. I modsætning til
    • cefuroxim, som passerer uabsorberet gennem mave-tarmkanalen, absorberes maksimalt 60% af esteren efter oral indgift indtaget i forbindelse med et måltid. Efter absorption spaltes esteren af uspecifikke esteraser i
    • blod og væv under frigivelse af det aktive cefuroxim samt acetaldehyd og
    • eddikesyre. De to sidstnævnte produkter indgår i organismens intermediære metabolisme. Efter indgift af cefuroximaxetil svarende til
    • 500 mg cefuroxim opnås maksimal plasmakoncentration af cefuroxim på 7
    • mikrogram/ml i løbet af 2-3 timer. Det ikke absorberede udskilles med fæces overvejende som bakteriologisk inaktiv ester. Efter absorption forholder cefuroximaxetil sig som cefuroxim. Passerer i ringe grad blod-hjernebarrieren ved normale meninges. Den gennemsnitlige plasmakoncentration kan øges med ca. 30% ved samtidig indgift af probenecid. Plasmahalveringstid ca. 1,5 timer. Koncentrationen i urinen
    • er ca. 500 mikrogram/ml. Udskilles i ringe mængde med galden.
  10. Ceftriaxon
    (SD 2 g X1, MD 4 g x1)

    • Dispenseringsform:
    • Pulver til injektionsvæske, opløsning.
    • 1 hætteglas indeholder 1 g ceftriaxon (som dinatriumsalt),pulver til infusionsvæske, opløsning. 
    • 1 hætteglas indeholder 2 g ceftriaxon (som dinatriumsalt). 

    • Indikationer:
    • Alvorlige infektioner forårsaget af ceftriaxonfølsomme bakterier, fx sepsis eller meningitis.
    • Pulver til injektionsvæske endvidere: Profylakse ved meningokoksygdom.Anbefales af Sundhedsstyrelsen til behandling af gonoré og gonoroisk øjeninfektion.
    •   

    Bemærk: 

    Sundhedsstyrelsen peger på det ønskværdige i at begrænse forbruget af dette antibiotikum, se


    • Doseringsforslag
    • Behandling af infektioner 
    • Voksne. 1 g i.v. i døgnet givet i én dosis. Ved livstruende infektioner kan dosis øges til 4 g i.v. i døgnet evt. fordelt på 2 doser. 

    • Børn 3 uger - 12 år. 20-80 mg/kg legemsvægt i døgnet i.v. givet i én dosis.Børn < 3 uger. 20-50 mg/kg legemsvægt i døgnet i.v. i én dosis. 
    • Behandling af gonoroisk øjeninfektion 

    Nyfødte. Sundhedsstyrelsen anbefaler ceftriaxon 30-40 mg/kg legemsvægt, maksimalt 125 mg i.m. som éngangsdosis. 

    •   
    • Behandling af gonoré:
    • Voksne. Sundhedsstyrelsen anbefaler ceftriaxon 250 mg i.m. som éngangsdosis. 

    Profylaktisk ved meningokoksygdomVoksne. 250 mg i.m. eller i.v. som éngangsdosis.Børn. 125 mg i.m. eller i.v. som éngangsdosis. 

      

    • Bemærk 
    • I.m. indgift bør kun anvendes, hvis i.v. indgift ikke kan gennemføres, idet ceftriaxon er kraftigt lokalirriterende. Der bør
    • sædvanligvis ikke anvendes i.m. til børn < 1 år.Men hvis ceftriaxon anvendes i.m. til nyfødte, fx ved gonoroisk øjeninfektion, må der ikke anvendes lidocainholdig opløsningsvæske.Ved samtidigt nedsat nyre- og leverfunktion bør dosis reduceres efter plasmakoncentrationerne.

    • Kontraindikationer
    • Cefalosporinallergi
    • Nyfødte med forhøjet bilirubin. Præmature og nyfødte (op til 28 dage) med gulsot, hypoalbuminæmi eller acidose. Patienter, som har haft type I-allergiske reaktioner over for penicilliner (anafylaktisk shock eller urticaria)Pga. risiko for udfældning af ceftriaxon-calciumsalt må der hos nyfødte (op
    • til 28 dage) ikke samtidigt indgives calciumholdige i.v. opløsninger.Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β-lactamantibiotika.ForsigtighedsreglerPenicillinallergikere
    • tåler oftest cefalosporiner, men hos ca. 5% er der tale om krydsallergi. Penicillinallergikere udvikler lettere cefalosporinallergi
    • end andre.Overfølsomhed over for andre  β-lactamantibiotika.


    Bivirkninger

    • Almindelige (1-10%)
    • Ubehag og flebitis på indstiksstedet. Kvalme, opkastning, stomatitis, glossitis, diarré. Anæmi, eosinofili, leukopeni, neutropeni, trombocytopeni. Erythema multiforme, hududslæt, rødme, hudkløe, urticaria, allergisk dermatitis.

    • Ikke almindelige (0,1-1%)
    • Forhøjede leverenzymer. Anafylaktisk reaktion. Oliguri.

    • Sjældne (0,01-0,1%)
    • Pseudomembranøs colitis, pancreatitis.Koagulationsforstyrrelser. Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, erythema multiforme. Hæmaturi.

    • Interaktioner
    • Ceftriaxons baktericide virkning kan modvirkes af bakteriostatisk virkende farmaka
    • som chloramphenicol, erythromycin og tetracyclin og potenseres in vitro
    • af aminoglykosider og polymyxin.En ægte interaktion findes ikke med loop-diuretika, men natrium- og væskedepletering forårsaget af
    • loop-diuretika kan øge ceftriazons nefrotoksicitet.Der er  mulighed for interaktion mellem ceftriaxon og calciumholdige i.v.  opløsninger, og derfor bør Ceftriaxon "Stragen" og calciumholdige
    • opløsninger ikke blandes eller indgives samtidigt. Dette gælder også op til 48 timer efter indgivelse af enten ceftriaxon eller calciumholdige i.v. opløsninger.


    • Farmakodynamik
    • Ceftriaxon hæmmer bakteriernes cellevægssyntese. Følsomme bakterier,
    • som er under påvirkning af ceftriaxon, fortsætter deres vækst i  længden, men de kan ikke dele sig og vokser derfor ud til lange tråde.
    • Til sidst går bakterierne i opløsning og dør. Det fremgår heraf, at ceftriaxon virker baktericidt, og at virkningen er mest udtalt på
    • bakterier i hurtig vækst.

    • Mikrobiologisk virkningsspektrum.
    • Ceftriaxon har effekt over for grampositive bakterier som fx Streptococcus pneumoniae, α-hæmolytiske streptokokker og β-hæmolytiske streptokokker, men har især effekt over for gramnegative bakterier som fx E. coli, Proteus sp., Morganella morganii, Klebsiella sp., visse Enterobacter sp., Hæmophilus influenzae, Branhamella catarrhalis, Pasturella sp., Neisseria meningitidis og Neisseria gonorrhoae. 


    • Farmakokinetik
    • Ceftriaxon er syrestabilt, men absorberes kun i ubetydelig grad fra mave-tarmkanalen. Efter intravenøs injektion af 1 g nås maksimal  plasmakoncentration på 100-200 mikrogram/ml i løbet af ca. 1 time. Efter intramuskulær injektion af 1 g nås maksimal plasmakoncentration på 80 mikrogram/ml i løbet af 2 timer. Plasmahalveringstiden er betydelig længere end for de øvrige cefalosporiner, ca. 8 timer. Dette bevirker,
    • at plasmakoncentrationen 24 timer efter en enkelt injektion af 1 g er ca. 15 mikrogram/ml. Dette skyldes dels den høje proteinbinding, dels
    • eliminationen, som foregår via galden (40%) og via nyrerne (60%).

    • Ceftriaxon fordeles relativt hurtigt i den ekstracellulære væskefase.
    • Trods den høje proteinbinding diffunderer det relativt godt ind i betændelsesfoci. Det passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren ved
    • normale meninges. Ved inflammerede meninges opnås koncentrationer i
    • spinalvæsken på 3-5 mikrogram/ml (ca. 10% af plasmakoncentrationen).
    • Koncentrationen i amnionvæsken er ved normal dosering ca. 4 mikrogram/ml. Koncentrationen i galden er ca. 400 mikrogram/ml og i
    • urinen ca. 500 mikrogram/ml.

What would you like to do?

Home > Flashcards > Print Preview