Almen medicin (teori)

Card Set Information

Author:
rosenberg82
ID:
261410
Filename:
Almen medicin (teori)
Updated:
2014-02-20 06:37:27
Tags:
Almen medicin
Folders:

Description:
Almen medicin (teori-delen)
Show Answers:

Home > Flashcards > Print Preview

The flashcards below were created by user rosenberg82 on FreezingBlue Flashcards. What would you like to do?


  1. Almen Praksis' plads i det samlede sundhedsvæsen
    • - Patientcentreret / helhedspræget
    • - Kontinuitet
    • - Tovholder / "patientens advokat"
    • - Gate-keeper funktionen
    • - Symptomer vs. diagnoser
    • - Patientens første møde med sygehusvæsenet (SHV)

    • Almen praksis (og det øvrige SHV's mål)
    • - Tilbud tilgængelig for alle
    • - Acceptable tilbud
    • - tilbud afspejle befolkningens behov
    • - Effektivt og ressursebevidst
  2. Hvad får folk til at søge læge?
    • Symptomer der ansporer folk til at søge læge afhænger af:
    • - Lægerelateret: Kontrol af kronisk sygdom
    • - Samfundsrelateret: Attester (kørekort, sygemelding)
    • - Patientrelateret: Symptomer

    • - Hyppighed/almindelighed (træthed, hp., smerter fra bev. app.) fører sjældent den enkelte til praksis, men qua hyppigheden ses de alligevel.
    • - Forventninger om at lægen kan hjælpe (Ondt i halsen)
    • - Kulturbestemt (psykiske problemer, indvandrere med anden baggrund)
    • - Sundhedsbrøken: Hvad har man af resurser, hvor store er ens belastninger.
    • - Egenomsorg: fordele og ulemper herved

    - Symptomfortolkningsprocessen der fører til lægekontakt: Hvad er sket? Hvorfor? Hvorfor nu? Kan jeg lade være med at søge læge? Hvor lang tid? Mit arbejde? Hvor skal jeg søge hjælp? Hvad kommer der til at ske?

    • - 1000 patient-firkanten: 730 med skade/symptomer indenfor 14 dage. 330 med mange gener. 70 henvender sig til læge. 10 bliver indlagt/med. 1 på Universitetshospital/md.
    • - Illness/disease-begrebet
    • - Adherence / kompliance
  3. Hvori består arbejdet i almen praksis?
    • - konsultationsformer: Klinikkonsultation (58%), telefon (35%), sygebesøg (1,1%), email (7,5%), forebyggelseskonsultation, abortsstøttesamtaler, forebyggende hjemmebesøg. Lægevagt (!)
    • - Dagligdag præget af yngre og midaldrende kvinder. Kontaktraten er dog eksponentielt stigende med alderen.

    • - Visitationen er en central ting der foregår hele arbejdsdagen igennem. Både af læge og spl/sekretær. Pbga:
    •      - Medicinske faktorer (symptomer, akut/kronisk, behandlingsmuligjeder)
    •      - Patientrelaterede faktorer (pt., familie, socialt, kulturelt)
    •      - Lægerelaterede faktorer (kendskab til pt., viden, logistiske muligtheder)

    - Skelne i mellem banale og alvorlige symptomer (alarmsymptomer)

    90 % afsluttes i almen praksis (Nærmeste Effektive OmsorgsNiveau). En ændring på 1 % for almen betyder en ændring på 10 % i sekundærsektor.
  4. Den diagnostiske proces i almen praksis?
    Starter allerede ved visitationen. Hvor alvorligt/akut er det? Til hvilken ydelse skal pt. visiteres.

    • Hypotetisk-deduktiv metode: 
    • Lægen tager afsæt i sin viden om pt.'s tidligere klager og baggrund i øvrigt.
    • På baggrund af anamnese opstilles en række mere eller mindre sandsynlige hypoteser. Disse forstærkes eller afkræftes af yderligere indspørgen.
    • Objektiv undersøgelse afdækker yderligere, men kan også generere nye hypoteser, der igen afførde nye anamnestiske spørgsmål.

    - Fokuseret indspørgen/undersøgelser med respekt for den lave prævalens i populationen.

    • - Sensitivitet/specificitet
    • - og ikke mindst PPV og NPV af test og objektive fund.

    - Ingen diagnose er 100%, hvorfor graden af sikkerhed afgøres af sygdommens potentielle sværhedsgrad/fare, samt patientens og lægens accept af usikkerhed.

    - Mange patienter er raske. Så det er en afvejning af hvor meget man mener at "lægen bør gøre noget" eller afvente sygdommens selvlimitterende forløb. Man risikerer dog at lave "doctors delay" hvis man ikke "gør noget", og det viser sig at der burde være gjort noget.

    • Induktiv medode (fuld journal)
    • kan anvendes i situationer hvor situationen er kompleks, er gået i stå, eller hvor det drejer sig om en helt ny patient, og der ønskes "stamoplysninger"

    Som almen mediciner skal man kende sine grænser.
  5. Hyppige henvendelsessymptomer i praksis
    • - Bevægeaaparatet (18%)
    • - Luftvejene (15%)
    • - Alment/uspecifik (14%)
    • - Hus (12%)
    • - Fordøjelse (7%)

    - Svangerskabskontrol hyppigste diagnosekode ved direkte kontakt hos kvinder.

    Symptomerne fordeler sig på køn og alder, og deres relevans er afhængigt af disse faktorer, (samt naturligvis en del andre).

    Oftere er abnorme fund usædvanlige præsentationer af normale, ufarlige sygdomme, end de er tegn til sjældne sygdomme/syndromer.
  6. Opbygningen af primærsektoren
    • Ydernumre/nul-ydernummer
    • Almen praksis - et "halv-liberalt" erhverv.
    • Solo, kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis.

    • PLO og PLA
    • Landsoverenskomsten (ydernumre, Afstandsregler, Servicetype udbud og niveau, (lægevagt), rammer og omfang for behandling, behandling og forebyggelse, rådgivning mht svngerskabsforebyggelse, fast årligt honorar, ydelseshonorarer

    Profylakseaftalen: Helbredsundersægelser af kvinder, vaccinatiosprogram.

    • I praksis:
    • - Brugen af kvalificeret personale til tidligere lægespecifikke opgaver.
    • - Opkvalificering af personale
    • - Arbejdsgiverrollen
    • - Økonomi
    • - Undervisning af studerende og intro-, og uddannelseslæger
    • - Udviklingen af IT har medført mange fordele: email, recepter, tidsbestilling, journalføring, labskemaer, henvisninger etc.
  7. Samarbejde i og uden for praksis
    • Sygehus  til og fra almen praksis:
    • Ønsket om det sømmeløse system, hvor man kan springe fra det ene til det andet, uden at noget (tid, information) går tabt. Praksiskonsulentordningen.

    • Pt. efterspørger:
    • - Ventelister
    • - Information og muligheder og konsekvenser
    • - tilgængelighed. Kan jeg komme i kontakt med nogen vedr. min sygdom?
    • - Kontinuitet og sammenhæng (epikriser og henvisninger)
    • - Tovholder (ikke i Limbo)

    • Shared care:
    • - Visionære ledere der prioriterer samarbejdet
    • - Fælles kultur og forståelse
    • - Fælles retninglinier
    • - Klare aftaler for kommunikation
    • - Sikre implementering
    • - Kvalitetssikring
    • - Evaluering

    • - Epikrise, bør indeholde:
    •      - Resumé af fund og udførte undersøgelser, diagnoser og ikke mindst en plan!
    • Henvisning bør indeholde:
    •      - Faktuelle oplysninger relevante omkring pt. 
    •      - Resumé af tidligere undersøgelser for at undgå gentagelser. 
    •      - Objektive fund
    •      - Problemformulering
    •      - Ønsker og forventninger til afdeling

    • Ambulante notater sendes kun til e.l. såfremt det giver mening:
    • - Udrednings-/behandlingsplan
    • - Resultater
    • - Visitation til andre afdelinger
    • - Afslutningsnotat med plan

    • Kommunerne
    • - Sygemelding /førtidspension
    • - Arbejdsskade
    • vurdere:
    •      - Det medicinske perspektiv
    •      - Prognose
    •      - Behandlingsmuligheder
    •      - Funktionsbegrænsninger
    •      - Ikke afgøre sagen

    - Børn og unge - skærpet underretningspligt

    • Patientforeninger
    • Apoteker
  8. Screening - en god idé?
    • 14 punker:
    • - Sygdom skal udgøre et væsentligt sundhedsproblem
    • - Der skal være en accepteret og effektiv behandling til rådighed
    • - Diagnose og behandlingsfaciliteter til rådighed
    • - Egnede test til rådighed
    • - Testen skal være acceptabel for befolkningen
    • - Sygdommen forløb ubehandlet, skal være tilstrækkeligt belyst
    • - klare behandlingsindikationer
    • - Omkostnigerne skal være rimelige i forhold til resten af sundhedsvæsenet
    • - skal være fortløbende
    • - validitet, prædiktive værdier skal kendes
    • - Etiske, psykologiske og psykosociale konsekvenser af falske svar skal være undersøgt
    • - Sundhedsøkonomiske konsekvenser af screeningen skal være beskrevet
    • - før iværksættelse skal organisation, styring, ressurser, udd. og patientinformation være detlajeret beskrevet.

    • Fordele ved screening:
    • - Bedre prognose for nogle af de syge der findes
    • - Mindre belastende behandling og efterbehandling
    • - ressursebesparelse
    • - Beroligende for dem der får et normalt resultat

    • Ulemper:
    • - længer sygdomsperiode, for dem der ikke får ændret deres prognose
    • - Overdiagnsosticering og overbehandling af falsk positive og forstadier der aldrig ville have udviklet sig
    • - Psykiske omkostninger ved screening i sig selv og falsk positive i særdeleshed
    • - Ressursekrav

    • Systemisk screening: (HPV)
    • Højrisiko screening: (Osteoporose)
    • Gråzone screening: (uorganiserede målinger af BMD for at finde osteoporose tidligt, PSA)
    • Opportunistisk: på mistanke om sygdom (KOL, depression)
  9. Sundhedsfremme i almen praksis
    • Forebyggelse er sjældent evidensbaseret fordelagtigt i den raske population: Borgerrettet/primær forebyggelse (spædbørn der skal sove på ryggen, er dog en undtagelse).
    • Sekundær og tertiær er derimod rettet i mod "latent" syge og syge med symptomer hhv., mhp at bedre prognosen for begge grupper.
    • Kvarternær forebyggelse er sikre folk der tror de er syge imod unødige overgreb/indgreb.

    • Rehabilitering: fysisk/socialt(arbejde)
    • Empowerment: (sundhedsbrøken)
    • Egenomsorg: 

    • Enhver konsultation kan indeholde:
    • A: Aktuelt problem
    • B: Påvirke pt. lægesøgningsadfærd
    • C: Tage kronisk eller kontrolkrævende problemer op
    • D: Opportunitisk forebyggelse
    • - Bør altid tage udgangspunkt i den enkelte patient og dennes situation. Timing er altafgørende for motivation.
  10. Psykiske problemstillinger i almen praksis
    • Angst
    • - Lære at leve og mestre sin angst
    • - Samtaleterapi
    • - Medicinering (SSRI, evt. benzo)
    • - Henvisning til psykoterapeut

    • Krise
    • - Chokfase
    • - Reaktionsfase
    • - Bearbejdningsfase
    • - Nyorienteringsfasen
    • I hvilken fase befinder pt. sig? I de første fase handler det om at skabe ro og tryghed, evt. italesættelse, senere hen kan det blive mere terapeutisk.
    • 2 forsvarsreaktioner
    • - Projektion
    • - Regression

    • Somatoforme/psykosomatiske tilstande
    • - Tage alvorligt
    • - Afklare sygdomme/sikre at der ikke er nogen oplagt medicinsk forklaring på symptomer (MUS)  20-30 % af alle pt.(!)
    • - Begrænse yderligere tiltag
    • - Tilbyde psykologisk hjælp

    • Depression
    • - Udelukke medicinsk årsag (TSH, Hgb f.eks)
    • - Screeningsspørgsmål
    • - Give tid
    • - Diagnostiske kriterier
    • - Let/moderat kan behandles i primærsektor.

    • Misbrug (alkohol)
    • - Pt. skal være motiverede til at stoppe
    • - Find argumenter, der holder i deres virkelighed.
    • - Antabus (evt. aftale med hjemmepleje)
    • - Akut behandling af abstinenser
    • - Psykiske lidelser og andre sequelae/komorbiditeter
    • - AA, Minnesota

    • Psykoser
    • - Videresendes til psykiater/indlægges
    • - Medicinsk behandling kan fortsættes i almen praksis.
    • - vurdere udvikling/regression
    • - OBS tvangsindlæggelse 
    •  
    • Demenstilstande
    • - Overvej demens (pårørende nødt til at være med, og bruges aktivt under konsultation, ordfindingsbesvær, hukommelsesproblemer, personlighedsændringer, nedsat orienteringsevne, vedvarende humørændringer)
    • - Udelukke medicinske tilstande (anæmi, Myksødem) 
    • - Polyfarmaci?
    • - Depression?
    • - MMSE
  11. Profylaktisk sundhedsarbejde for børn
    Helbredsundersøgelser ved: 1uge, 5uger, 5måneder samt 1,2,3,4,5 år.

    • Vurderes altid d fra pejlingspunkter:
    • - motorik
    • - sprog
    • - social interaktion
    • Derudover diverse almindelige sygdomme og hverdagsproblemer, glæder og bekymringer hos forældrene

    • Samspilsproblemer
    • Omsorgssvigt (passivt/aktivt). Skærpet underretningspligt.

    • Vaccinationsprogram
    • Difteri/tetanus/kighost/polio/HIB/pneumokok (3,5,12)
    • MFR (15, 4år)
    • Difteri/tetanus/kighost/polio 5år

    • Screeningsprogram
    • - PKU
    • - Hørescreening
    • - Sundhedsplejerske (vægt/trivsel)
  12. Håndtering af børn i primærsektoren
    • Børn < 6 år: 4-6 sygdomsperioder/år
    • Børn > 6 år: 2-4 sygdomsperioder/år

    • Hyppigste:
    • - ØLI
    • - Gastroenterit
    • Hyppigste kroniske  (15% af alle børn) er:
    • - Eksem 
    • - astma

    • Vigtig faktor: forældre
    • - Social klasse (belastningsbrøk)
    • - Førstegangs
    • - Kultur
    • - Pasningsmuligheder/netværk
    • - Sygdomsbelastede familier

    • Lægen vurderer både forældre og barn mhp på konsultationsniveau og indhold (telefon, fremmøde)
    • Forældre:
    • - 4 F'er
    • - Empowerment
    • - Uddannelse/sundhedspædagogik
    • - Lægesøgningsadfærd
    • - Samarbejde/fællesforståelse = compliance
    • Barnet:
    • - Almen tilstand
    • - Afklædt - evt. i "etaper".
    • - "referred pain"
    • - NRS
    • - Lymfeknuder
    • - St. p.
    • - Otoskopi + inspektion CO, altid til sidsto
    • - Abdomen

    • Faresignaler:
    • - Apati
    • - Drikker ikke / minus vandladning
    • - Irritabel / lysoverfølsom
    • - Besværet vejrtrækning: indtrækninger, flares.
    • - NRS: ikke se navlen.
    • - Petekkier
    • - Gråbleg, svedig, kølig

    • Hyppige sygdomme, hvor symptomer, diagnostik og behandling i korte træk skal kunnes:
    • - Øvre luftvejsinfektioner (ØLI)
    • - Astma/astmatisk bronkitis
    • - Falsk strubehoste
    • - Pneumoni
    • - Appendicit
    • - kroniske mavesmerter
    • - Hovedpine
    • Alvorlige:
    • - Meningitis
    • - Sepsis
    • - Feberkramper
  13. Ældre mennesker i almen praksis
    • Fysiologien (homøostatiske mekanismer) har ændret sig:
    • - Mere følsomme (for udtørring - delir, samme dosis har pludselig større effekt)
    • - Langsommere respons (genoptræning)
    • - Mindre præcise (svært med at genopnå normalvægt) 
    • - Svært at oprethold over tid (hedbølge)

    • Man er ikke syg fordi man er gammel, men syg fordi man er syg
    • - Pas på med at underdiagnosticere pbga alder.
    • - Nedsat psykomotorik stiller store krav til tålmodighed og indlevelse hos lægen.

    • Obs på "Almene symptomer" som kan dække over underliggende sygdom, der derved præsenterer sig mere diffust end normalt:
    • - Træthed
    • - Svimmelhed
    • - Nedsat appetit
    • - Usikker gang
    • - Vægttab
    • - Mentale problemer

    • Omstændigheder hvor man skal mere opmærksom/skrøbelige ældre:
    • - faldende funktion
    • - Dårligt selvoplevet helbred
    • - Mentale problemer
    • - > 3 præparater
    • - Uforklaret fald inden for 6 måneder
    • - Nyligt mistet ægtefælle
    • - Nyligt udskrevet
    • - Nyligt flyttet

    • De 5 D'er
    • - Demens (MMSE)
    • - Depression (metabolisk, medikamenter: digoxin, betablokkere, benzoer)
    • - Delir (metabolisk, infektion, droger: NSAID, antikolinergika, digoxin, psykofarmaka, steroide)
    • - Droger (start low - go slow, ordiner én = Seponér en?, ikke behandle bivirkninger med nyt medikament, årlig gennemgang (gerne tværfaglig, start- og sluttidspunkt)
    • - Druk

    • Hyppige problemer som man med fordel kan spørge indtil da pt. af forskellige årsager (tabu/alderisme) ikke selv bringer på banen.
    • - Inkontinens
    • - Hørelse/syn
    • - Tænder
    • - Fødder
    • - Forstoppelse
    • - Demens

    • Funktionsevne
    • - Rejse/sætte sig-test
    • - Avlunds mobilitetstest (spørgeskema)
    • - Vurdere plejebehov
    • - Fysisk træning
    • - Livsstilsændringer

    - Dehydrering/rehydrering (klar/mørk urin)

    Ofte har sygdomsforløb mere end én underliggende sygdom. Vurdér behov for speciallæge (geriatrisk team) hjælp.

    Vurdering af den social status (bolig, netværk og økonomi) kan være af stor betydning på den lange bane. Hjemmebesøg gylden mulighed for dette.

    • Rehabilitereing kommer til at fylde langt mere, og stille større krav til tilbud og samarbejde imellem læger og kommuner.
    • (hjemmesygeplejerser, ergoterapeuter, fysioterapeuter)

    • Forebyggelsestilbud:
    • - influenzavacc. (alle over 65)
    • - pneumokok vacc. (risikogrupper)
    • - efterleve  kostråd, samt D-vitamin + kalk, socialt samvær, rygestop fysisk aktivitet er dokumenteret at være gavnlige.
    • - Lov om forebyggende hjemmebesøg hos ældre over 75 x2 årligt.
  14. Graviditet
    Påvises på immunlogogisk test på urin. Få dage efter udebleven menstruation.

    Svangreprofylakse: at finde de graviditeter hvor det ikke forløber normalt.

    Uønsket graviditet?

    • Spørge til følgende:
    • - Arvelige sygdomme
    • - Dispositioner
    • - Tidligere sygdomme
    • - Folinsyreindtag opstart
    • - Arbejdsmiljø
    • - Sociale forhold
    • - Relevante infektionssygdomme (HIV, HBV, toxoplasmose, syfilis)
    • - Medicin, alkohol og rygning.
    • Informeres om risikovurdering (12 uger) - Doubletest + nakkefoldsskanning risiko > 1 /250 --> moderkagebiopsi eller fostervandsprøve

    1. Svangerundersøgelse (uge 6-10)- ovenstående hvis endnu ikke klarlagt- GU (obs extrauterin/lille uterus)- blodtype + rhesusbestemmelse- tilbydes screening for: HIV, Syfilis, HBV, rubella, toxoplasmose, parvovirus)- Information om doubletest og nakkefoldskanning- Vandrejournal/svangrejournal opstartes- Henviser til jordemoder

    ca. uge 20: Misdannelsesskanning

    • 2. svangreundersøgelse (ca. uge 25)
    • - Fosterets vækst
    • - Kvindens trivsel
    • - Faresignaler (blødninger, smerter, tegn til præeklampsi)
    • - Rhesus antistoffer hos de Rh-negative

    • 3. Svangerundersøgelse ca. uge 34
    • - Forløb, faresignaler og trivsel
    • - Snakke om fødsel og tiden efter
    • - Fosterets vækst og præsentation
    • - behov for yderligere kontrol?

    • 4. Efter fødslen
    • - Moderen fysisk og psykisk (vandladning, vægt, humør)
    • - Amning og trivsel af barnet- Prævention

    • Abort: 
    • - Afklare hendes ønske- Før uge 12- Medicinsk / kirurgisk
    • - informeres om komplikationer/risici- underskrive erklæring om at hun har modtaget vejledning
    • - GU (graviditetens længde, klamydia)
    • - Indkaldes til efterfølgende kontrol

    • Ufrivillig barnløshed:
    • - Ingen medicinsk hjælp før efter år.
    • - Der spørges til: samlejefrekvens, menstruationsmønster, genitale infektioner, operationer i morådet)
    • - Udføres GU + podning for klamydia
    • - S-progesteron for ægløsning + sædkvalitet

    • Senere:
    • - UL af genitalia interna, hysterosalpingografi + fertilitetsklinik.
  15. Gynækologi og Obstetrik i almen praksis
    Graviditets-us., Smear, svangerskabsforebyggelse, udflåd, underlivsbetændelse.

    10 % af alle henvendelser til almen praksis

    2 grupper: Uden og med symptomer

    • Smear og GU (sekundær forebyggelse)
    • - alle over 23, hvert 3. år.
    • - 50-65 år hvert 5. år
    • - Screening/kontrol efter lette forandringer/suspekte symptomer (blødninger).
    • GU:
    • - inspektion (sår, polypper, sekret)
    • - Evt. wetsmear (klamydia)
    • - Eksploration (uterus' lejring og størrelse, ømhed, parametrierne, bækkenmuskulaturen)

    • Prævention:
    • P-piller
    • - Kontraindikationer (Asbolut: tromboembolisk lidelse, leverlidelse, mamma/endometricancer. Relative: > 35 år og ryger, diabetes med karforandringer, hypoefysetumor, fedtstofskifteforstyrrelser, hypertension).
    • - Kombinationspræparater (Gestagen og østrogendosis er ens i alle)
    • - Sekvenspræparater (efterligner cyklus)
    • - 12-timers reglen (piller indtages før 12 timers forsinkelse = ok)
    • - 7-dages reglen: > 36 timer imellem to piller, fortsætte med piller, men ekstra prævention
    • - 14-dagesreglen: glemt >2-3 piller.  7 dages pause og ny pakke. 14 dages prævention under pause og opstart.

    • P-ring
    • - Lægges op i hver cyklus og bliver der i 3 uger. Virker som almindelig p-piller, men er god ved dårlig compliance.

    • P-plaster
    • - en gang om ugen i 3 uger. En uges pause.

    • Spiral
    • - Hormon eller ej?

    • Minipiller
    • Pessar
    • Implanon (lille stav under huden på overarm)

    Nødprævention 


    • Med symptomer:
    • Udflåd:
    • - Candida
    • - Vaginose
    • - Klamydia
    • - Trichomonas (sjælden)
    • - Gonnore og Syfilis

    • Salpingitis
    • Symptomer
    • - Ømhed nedre abdomen
    • - Ømhed annekser + rokkeømhed
    • - T > 38 grader rkt.
    • - Forhøjet CRP
    • - Forhøjet leukocytter
    • - evt. purulent sekret.

    • Kroniske underlivssmerter
    • - Dyspareuni
    • - > 6 måneder (konstant/intermitterende)
    • - 10-15% af alle?!
    • - Vigtigt at udelukke biomedicinsk forklaring (infektion, myoser, tørhed, endometriose)
    • - psykiske/sociale faktorer?
    • - GU, evt. koloskopi, UL, laparaskopi.

    • Blødningsforstyrrelser
    • - Cyklus 21-35 dage
    • - blødningsmængde 80mL (mere = Menoragi)
    • - Metroragi = uden cyklisk præg og med varierende styrke
    • - Kontaktblødnin
    • - GU: polypper, sår, infektioner, tumores, EU-graviditet, wet-smear
    • - Blodprøver: TSH, FSH, LH, østradiol, prolaktin, androgenstatus.
    • - Evt. henv. til UL
    • Behandles med
    • - hormoner
    • - fibrinolysehæmmer
    • - NSAID

    • klimakterium
    • Vigtigt at belyse:
    • - kost (D-vitamin, Kalk)
    • - Rygning
    • - Motion
    • - Familiær disposition
    • - Brystkræft i kvindelig familie
    • Normale symptomer (2/3)
    • - blødningsforstyrrelser
    • - hedeture
    • - psykisk labilitet
    • - søvnproblemer
    • - led-/muskelgener
    • - urogenitale gener
    • Undersøges
    • - GU
    • - Bp. (Hgb, TSH, FSH, HcG)
    • Symptomatisk behandling
    • - + Hormoner (obs øget cancerrisiko)
  16. Kontrol af kroniske tilstande i almen praksis
    1/3 af alle mennesker lever med en kronisk sygdom

    • De sygdomme der for patienterne giver flest problemer er:
    • - IHS
    • - CNS sygdomme
    • - DM-T2
    • - Psykiske lidelser
    • - BA
    • - KOL

    • De 8 folkesyddomme:
    • IHS
    • Cancer
    • KOL
    • Bevægeapparat
    • Overfølsomhed (astma,allergi eksem)
    • Osteoporose
    • DMT2
    • Psykiske lidelser
    • Uddannelsesniveaue er afgørende for udvikling af livsstilssygdommene.

    • Kun ca. halvdelen af pt. med en kronisk lidelse er diagnosticeret (eks. DM ca. 2%, man regner med det dobbelte)
    • - Systematisk/opportunistisk screening?

    • IHS: SCORE
    • 5% før medicin, ellers:
    • - KRAM

    • DMT2:
    • Opportunistisk screening:
    • Faste blodsukker eller HbA1c
    • Udredning for komplikationer.
    • Kontrol hver 3. måned + 1 årlig status.

    • KOL
    • Spirometrius. (Astma? Mild, moderat, svær, meget svær?)
    • - Behandlingsregimer

What would you like to do?

Home > Flashcards > Print Preview